Bagte beder & appelsin møder cremet ricotta
Salater behøver virkelig ikke være kedelige. Her får de bagte rødbeder lov at fylde med masser af sødme og dybde, mens saftige appelsinfiletter og sprød fennikel giver friskhed og bid. Det hele samles af en blød, cremet ricottacreme og toppes med honning-nøddecrunch og friske urter. Resultatet er en salat, der både er cremet, sprød, saftig og fuld af smag. En af de der retter, der føles let - men stadig lidt luksus på den helt gode måde.
Ingredienser (4. pers)
-
Salat
• 1 kg rødbeder, skrællede og skåret i tykke skiver
• Olie
• Salt og peber
• 2 appelsiner, skåret i halve skiver
• 1 fennikel, halveret og skåret i helt tynde skiver
-
• 1 bæger ricotta
• 1 dl revet parmesan
• Salt og peber
• Citronsaft
• ½ dl olivenolie
-
• Grofthakkede valnødder
• Græskarkerner
• Solsikkekerner
• Lidt olie
• Akaciehonning
• Salt
-
• Olivenolie
• God balsamico
• Dildkviste
Fremgangsmåde
1) Vend rødbederne i olivenolie, salt og peber og bag dem ved 200 grader, til de er helt møre, ca. 30–40 minutter.
2) Skær appelsinerne i halve skiver og fennikel i helt tynde skiver.
3) Blend alle ingredienserne til ricottacremen og smag til med salt, peber og citronsaft.
4) Bland nødder og kerner med lidt olie, honning og salt. Bag ved 160 grader i ca. 15 minutter, til de har taget let farve. Lad køle helt af.
5) Fordel ricottacremen på et fad. Anret rødbeder, appelsin og fennikel ovenpå.
Top med olivenolie og balsamico, og drys nøddecrunch og dild over.