Sommer burrata drøm
Burrata med små tomater og friske ærter er den slags ret, der næsten laver sig selv - og alligevel føles lidt ekstra. De søde, saftige tomater og sprøde ærter spiller perfekt sammen med den bløde, cremede burrata, som flyder ud, når man skærer i den.
Det er friskt, farverigt og fuld af smag uden at være spor kompliceret. Lidt god olivenolie, friskkværnet peber og måske et drys krydderurter - så har du en ret, der fungerer både som let frokost, forret eller som en del af et bord fyldt med små, lækre ting.
Ingredienser 2 pers:
-
• 2 friske burrata
• 250 g små, søde tomater (cherry / datterini)
• 1 dl friske grønne ærter
• 3 spsk pinjekerner, let ristede på en tør pande
• Ekstra jomfruolivenolie (god kvalitet)
• Friskkværnet sort peber
• Flagesalt
Fremgangsmåde
1) Rist pinjekernerne let gyldne på en tør pande og stil dem til side.
2) Skær tomaterne i halve eller kvarte - afhængigt af størrelse.
3) Vend tomaterne med de friske ærter, lidt olivenolie og en smule salt.
4) Anret tomater og ærter i dybe tallerkener eller på et fad.
5) Læg burrataen på midten og bræk den let op.
6) Drys med ristede pinjekerner.
7) Afslut med rigeligt god olivenolie, friskkværnet peber og evt. en meget let drizzle balsamico.