Burrata og appelsin
Appelsin og burrata er et match made in heaven - saftigt, cremet og lige til at forelske sig i. Fennikel knaser, pistacien sprøder, mynten frisker op, og dressingen binder det hele sammen med et lille syrligt blink i øjet. En let, uimodståelig ret, der scorer point på ren charme og forsvinder, før nogen når at sige “gem lige lidt til mig”.
Ingredienser 2 pers:
-
1 ekstra stor burrata(eller 2 normale à ca. 125 g)
3 appelsiner (fileter)
1 fennikel (meget tyndt skåret)
30–40 g pistacienødder (groft hakkede)
1 lille håndfuld frisk mynte
1 lille håndfuld fennikeltoppe
Finrevet skal + lidt saft af ½ citron
Salt (flagesalt, hvis muligt)
-
¾ dl god olivenolie
1 fed hvidløg, presset fint
2 tsk acaciehonning
1 knivspids salt
Fremgangsmåde
1) Forbered grønt
Skær appelsiner i fileter over en skål, så saften gemmes. Skær fennikel i meget tynde skiver (evt. på mandolin). Pluk mynte og fennikeltoppe groft.
2) Lav dressingen
Rør olivenolie, hvidløg, honning og salt sammen. Smag evt. til med 1–2 spsk appelsinsaft fra fileterne for ekstra friskhed.
3) Vend salaten
Vend fennikel og appelsinfileter forsigtigt med lidt af dressingen, en smule citronskal og et par dråber citronsaft.
4) Anret
Fordel salaten på et fad. Læg burrataen ovenpå (hel eller revet i stykker). Dryp med resten af dressingen.
5) Finish
Drys med pistacienødder, mynte, fennikeltoppe og lidt flagesalt.