Artiskok dip med crispy kernecrackers
Sprøde, hjemmelavede kernecrackers med hjemmelavet artiskokdip - man kan seriøst fortsætte forever. Den perfekte kombi af salty og cremet, der gør det umuligt at stoppe efter bare én bid. En snack, der imponerer uden at være svær, og som bare skriger hygge og god smag.
Ingredienser 10 pers
-
• 1 glas artiskok i olie (ca. 300 g) eller 1 dåse artiskokhjerter
• 1 dl olie
• 1 dl revet granaost
• 2 kviste basilikum
• ½ dl pinjekerner
• ½ tsk salt
• 1 fed presset hvidløg
• 1 spsk citronsaft
-
• 150 g sesamfrø
• 150 g hørfrø
• 100 g solsikkekerner
• 100 g græskarkerner
• 50 g chiafrø
• 50 g gul fiberhusk
• 1½–1¾ tsk fint salt
• 2 tsk bagepulver
• 7 dl vand
• 1 dl olivenolie
Fremgangsmåde
Artiskok dip
Kom alle ingredienserne i en miniblender eller foodprocessor og blend, til pestoen har den ønskede konsistens - enten let grofthakket eller mere cremet.
Smag evt. til med lidt ekstra salt eller citronsaft. Server sammen med kernecrackers.
Kernecrackers
Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt vand og olivenolie, og rør det hele sammen, til dejen samler sig. Lad dejen stå 5-10 minutter, til den bliver fast.
Del dejen i fire portioner og rul dem tyndt ud mellem to stykker bagepapir. Skær i tern med pizzahjul eller kniv.
Bag ved 175 grader i ca. 30 minutter. Vend dejpladerne og bag yderligere 10-15 minutter, til de er sprøde.
Lad kernecrackers køle helt af på bagepladen, bræk dem fra hinanden, og opbevar dem i en lufttæt beholder.