Fetacreme M. bagte gulerødder & dukkah
Denne ret med fetacreme, bagte gulerødder, urtepesto, friske majs og crunchy dukkah er næsten for smuk til at spise - næsten! Farverne alene skriger sommer, og smagskombinationen er lige så lækker, som den ser ud. Cremet feta møder de søde, bagte gulerødder, mens urtepesto og dukkah tilføjer friskhed og krydret knas. Perfekt som let sommerret, der både glæder øjet og smagsløgene - ideel til terassen med lækkert selskab..
Ingredienser (4 pers. som tilbehør / 2 pers. som let ret)
-
6 - 8 gulerødder (gerne i forskellige farver)
2 friske majs (kolber)
2 spsk olivenolie
Salt & peber
-
200 g feta
100 g græsk yoghurt (10 %) eller fed cremefraiche
1 spsk olivenolie
1 spsk citronsaft
Evt. lidt citronskal
Peber (fetaen er salt nok i sig selv)
-
1 stor håndfuld friske krydderurter (fx persille, koriander, basilikum eller en ) '
1 fed hvidløg
1⁄2 dl olivenolie (justér efter konsistens)
Saft af 1⁄2 citron
Salt & peber
-
2 spsk hasselnødder eller mandler
1 spsk sesamfrø
1 tsk korianderfrø
1 tsk spidskommenfrø
1⁄2 tsk fennikelfrø (valgfrit)
1⁄2 tsk salt
Fremgangsmåde
1) Bag gulerødderne
• Tænd ovnen på 200°C varmluft.
• Skrub gulerødderne og skær dem i halve på langs (eller kvarte, hvis de er store).
• Vend i olivenolie, salt og peber.
• Bag i 30–35 min., til de er helt møre og har karamelliserede kanter. Vend dem gerne en gang undervejs.
2) Tilsæt majs
• Skær kernerne af majskolberne.
• Når gulerødderne mangler ca. 10 min., drys majsene ud over pladen.
• Bag videre til majsene er let gyldne og søde.
3) Fetacremen
• Blend feta, yoghurt, olivenolie og citronsaft til en glat creme.
• Smag til med peber og evt. lidt ekstra citron.
4) Lav pestoen
• Kom urter,hvidløg, citron og olie i en minihakker/blender.
• Kør til en grov eller glat pesto.
• Smag til med salt og peber.
5) Lav dukkah
• Rist nødder og krydderier på en tør pande, til de dufter
• Knus groft i morter eller hak med kniv.
• Bland med sesamfrø og salt.
6) Anretning
• Smør et lag fetacreme på et fad.
• Læg gulerødder og majs ovenpå.
• Dryp med urtepesto og drys med dukkah.
• Pynt evt. med ekstra friske urter eller lidt citronskal.