Hjemmelavet pasta m. svampe & burrata
Hjemmelavet pasta med portobello-svampe og burrata er ren kærlighed på en tallerken - perfekt til en intim hjemme-date. De saftige svampe giver dybde og umami, mens den bløde burrata smelter hen over den friskkogte pasta og gør hver mundfuld til lidt af en himmelfart. Det er en ret, der føles luksuriøs, men stadig hyggelig, og som garanteret scorer point hos den, du er ude på at imponere..
Ingredienser
-
200 g tipo 00 mel
2 æg
1 nip salt
-
2 store portobello-svampe, skåret i skiver
2 fed hvidløg, finthakkede
1 frisk rød chili, finthakket (eller 1⁄2 tsk chiliflager)
4 spsk olivenolie
1 spsk smør
1 dl hvidvin eller grøntsagsfond
Pastavand (fra kogningen)
1 burrata (eller 2 små)
En håndfuld frisk basilikum
Parmesan til servering
Salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
1) Pastaen
• Hæld melet ud på bordet, lav en fordybning og slå æggene ud i midten.
• Rør melet ind i æggene lidt ad gangen, til dejen samler sig. Ælt 8-10 min til smidig.
• ind i film og lad hvile 30 min.
• Rul dejen tyndt ud (pastamaskine eller kagerulle) og skær til tagliatelle-bånd. Drys let med mel.
2) Kog pastaen
• Kog i rigeligt saltet vand 2-3 min, lige inden den skal i panden. Gem noget af pastavandet.
3) Svampene
• Varm en pande godt op uden fedtstof.
• Steg portobello-skiverne ved høj varme, til de afgiver væske og bliver gyldne.
• Når de er næsten færdige, tilsæt olivenolie, smør, hvidløg og chili. Sautér kort.
4) Saucen
• Deglacér panden med hvidvin/fond og lad det koge ind.
• Vend den nykogte pasta i panden med svampene.
• Tilsæt lidt pastavand, så saucen binder sig cremet til pastaen.
• Vend en håndfuld frisk basilikum i lige inden servering.
5) Samling
• Anret pastaen på tallerkener.
• Læg burrata i midten og top med ekstra basilikum, parmesan og sort peber.